Sund mad til alle


Sund mad er en menneskeret


Med den enorme dyreproduktion, som Danmark desværre har fået etableret, så er vi også endt med de dyreste fødevarer i EU. Specielt sunde økologiske fødevarer er dyre, fordi de ofte skal importeres fra andre lande.

Borgerne er ofre for, at den frodige jord omkring deres byer er blevet beslaglagt til at dyrke dyrefoder, og opgaven om at sikre sund og ernæringsmæssigt forsvarlig mad til borgerne må derfor i en overgangsperiode til dels også påfalde kommunerne.

Kommunerne skal støtte op om initiativer, der kan hjælpe borgerne til at få adgang til sunde fødevarer. Det værende sig gennem folkekøkken, madordninger eller lignende.

Vi ønsker at styrke lokale plantebaserede landbrug og fremme initiativer, hvor lokale grønne madvarer kommer i front.

Det kan være gennem aftaler med byens indkøbscentre og supermarkeder eller offentlige institutioner.


Vi ønsker at hjælpe og fremme ethvert landbrug, som ønsker at dyrke madvarer i en større sammenhæng med naturen og styrke deres position på markedet, så alle kan være med.