Kommunen skal ikke købe mishandlede dyr

Nej til store dyrehold

I Veganerpartiet ønsker vi at lukke det intensive fabrikslandbrug, hvor flere tusind dyr spærres inde i betonhaller på meget lidt plads.


Produktionen er uetisk og skaber unødvendig lidelse for dyrene.


Store dyrehold skaber luftproblemer for både dyrene selv og naboerne til fabrikkerne.

Store dyrehold er en belastning for lokalmiljøet og vores vandløb.

Foderproduktionen til store dyrehold koster plads for borgere, natur og biodiversitet.


Kommunalpolitikere i Veganerpartiet vil kæmpe for retten til at begrænse nye udvidelser af dyrehold, og vi vil ligeså arbejde intensivt for, at antallet at produktionsdyr i kommunen reduceres mest muligt.