Allan Nørlund Madsen

Aarhus - Frontløberne for progressiv kommunalpolitik

Mærkesager

Gøre parkerne, haverne og altanerne i byen ‘ Vild med Vilje ‘

Grøn trafik - Især inden for ringvejen. Gør det nemmere og mere tilgængeligt for el-køretøjer. Udbedre cykelstier og cykelparkeringer.

Større krav til affaldssortering. Især i detailbutikkerne, som dagligt smider brugbare materialer og fødevarer ud.

Innovativ genbrugsstrategi i byggeriet. Giv tilskud til brug af genbrugsmaterialer og tomme fabrikshaller.


"Aarhus, har som Danmarks anden største by, alle muligheder for at være en af frontløberne for progressiv kommunalpolitik. Vi skal turde som kommune at træffe nogle vigtige, men også radikale beslutninger. Aarhus’ demografi er præget af mangfoldighed. De ældre borgere, børnefamilierne, de unge og studerende. Borgerne, som ønsker et grønt, bæredygtigt og progressiv Aarhus skal få deres brændende ønske opfyldt."

Hvem er jeg?

Jeg er er 24 år gammel og er oprindeligt fra Vestjylland. Jeg har en gymnasial uddannelse fra Holstebro Gymnasium, hvor jeg dimitterede i år 2015. Siden hen har jeg ledt efter min sti i livet. Jeg har rejst en smule, påbegyndt en uddannelse og arbejdet forskellige steder. Nu har jeg fundet en fantastisk kæreste og vi har imidlertid slået os ned i Aarhus.

Jeg har indenfor de seneste par år engageret mig mere i politik, men før det har politik aldrig fyldt noget i min hverdag. Jeg har aldrig haft en idé om at beskæftige mig med politik, hverken på den ene eller anden måde. Det har ændret sig.

Jeg er forarget over den måde vi i Danmark behandler vores dyr, vores natur og vores miljø. Jeg er bekymret. Både for mig selv og min fremtid. Men også for den fremtid Danmark er på vej imod. Den fremtid som vi giver videre til de næste generationer. Den fremtid jeg giver videre til mine kommende børn.

Kriserne hober sig op. Nu er det en pandemisk krise. Men de seneste årtier har vi fået øjnene op for især klimakrisen. Den største krise hidtil. Fremtidens grund er usikker - og i Danmark sidder vi bagerst i klassen, når det kommer til at tackle denne krise.




Kontaktoplysninger:

Telefon: 29858009, Email: noerlund1996@gmail.com